Sean Connery sidder ved et spillebord i London. Han har smoking på, en cigaret i hånden og alverdens tid. Kvinden over for ham spørger, hvad han hedder. Svaret er blevet en af filmhistoriens mest berømte replikker: “Bond. James Bond.” Vi er i 1962, og filmen er Dr. No. Det er første gang, biografpublikummet møder agent 007. Og selvfølgelig foregår det på et casino.
Casinoer har siden optrådt i et utal af Hollywoodfilm. I virkeligheden er branchen rykket langt ind på internettet, hvor man blandt andet finder internationale spillesider og hjemmesider med information omspil uden om rofus. På det store lærred er det dog stadig de fysiske casinoer, der trækker. Las Vegas med sine blinkende skilte og enorme hoteller er nærmest blevet en filmgenre i sig selv.
James Bond har altid haft et godt pokerfjæs
Bond har besøgt mange spilleborde gennem årene. I de tidlige film var det især baccarat, der passede til den britiske agents elegante fremtoning. Han kunne sidde med en drink og udveksle spydigheder med skurken, mens der blev spillet om svimlende beløb.
I Casino Royale fra 2006 blev baccarat skiftet ud med Texas Hold’em. Daniel Craig havde overtaget rollen, og Bond skulle nu besejre Le Chiffre, spillet af danske Mads Mikkelsen, i en pokerturnering i Montenegro.
Det er ikke ligefrem en stille aften omkring kortbordet. Bond bliver forgiftet undervejs, må reddes af Vesper Lynd og vender derefter tilbage til turneringen. Den slags sker trods alt sjældent ved et almindeligt pokerbord.
Casino Royale blev samtidig starten på en mere fysisk og mindre poleret udgave af James Bond. Craig fik tæsk, begik fejl og mistede indimellem kontrollen. Det gjorde ham til en ganske anderledes agent end Connerys tilsyneladende ubekymrede gentleman.
George Clooney og verdens mest elegante casinorøveri
I Ocean’s Eleven fra 2001 er det ikke kortene, der er interessante. Det er pengene i casinoernes pengebokse.
George Clooney spiller Danny Ocean, der netop er blevet løsladt fra fængslet. Han spilder ikke meget tid, før han begynder at planlægge et røveri mod tre af Las Vegas’ største casinoer.
Brad Pitt spiller hans nærmeste makker, Rusty Ryan, der stort set altid har noget at spise i hånden. Matt Damon er lommetyven Linus Caldwell, mens Andy García spiller casinoejeren Terry Benedict.
Instruktøren Steven Soderbergh lader historien bevæge sig mellem hotelværelser, elevatorer, overvågningsrum og casinoernes spillegulve. Der bliver snakket, planlagt og improviseret i et tempo, hvor man næsten glemmer, at hovedpersonerne faktisk er kriminelle.
Filmen blev en stor succes og fik to efterfølgere med store dele af det oprindelige skuespillerhold. Den bygger i øvrigt på en film fra 1960 med Frank Sinatra og resten af det berømte Rat Pack.
Scorsese viste bagsiden af Las Vegas
Der er ikke meget glamour over Joe Pescis karakter i Martin Scorseses Casino fra 1995. Nicky Santoro er voldelig, uberegnelig og bestemt ikke en mand, man ønsker at skylde penge.
Robert De Niro spiller Sam “Ace” Rothstein, der bliver sat til at drive et casino i Las Vegas. Han har styr på detaljerne, lige fra overvågningen af spillebordene til personalets arbejde. Men han har betydeligt sværere ved at holde styr på sit privatliv.
Sharon Stone spiller Ginger, kvinden han forelsker sig i og senere gifter sig med. Forholdet udvikler sig katastrofalt, ikke mindst på grund af hendes forbindelse til den tidligere kæreste Lester.
Scorsese skildrer en periode, hvor mafiaen havde fingrene langt nede i Las Vegas’ casinoindtægter. Filmen er inspireret af virkelige personer og begivenheder, og Sharon Stone vandt en Golden Globe for sin rolle.
Fra casinoernes spilleborde til mobiltelefonen
Der er noget pudsigt ved, at Hollywood stadig foretrækker de gamle casinoer. For i dag behøver man hverken rejse til Nevada eller tage smoking på for at se et roulettehjul dreje rundt.
Online casinoer har eksisteret siden 1990’erne, og teknologien har ændret sig voldsomt. Mange spil fungerer direkte i mobilens browser, mens live casino transmitterer fra studier med rigtige dealere.
Men forestil dig Ocean’s Eleven, hvor George Clooney og Brad Pitt sidder foran hver sin bærbare computer. Det ville næppe være den samme film.
Et casino fyldt med gæster, tjenere, sikkerhedsvagter og overvågningskameraer giver ganske enkelt flere muligheder for at skabe en historie.
The Hangover gjorde Las Vegas til én stor katastrofe
I The Hangover fra 2009 er Las Vegas rammen om en polterabend, som går fuldstændig galt.
Fire venner ankommer til byen, men næste morgen er brudgommen forsvundet. Til gengæld er der en tiger på badeværelset, en baby i skabet og ingen, der rigtig kan huske, hvad der skete aftenen før.
Zach Galifianakis spiller den besynderlige Alan, som på et tidspunkt bruger sine evner ved blackjackbordet. Scenen låner tydeligt fra Rain Man fra 1988, hvor Dustin Hoffman spiller Raymond, der kan holde styr på et usædvanligt stort antal tal.
Det er en af de sjovere filmreferencer i The Hangover, som ellers ikke gør meget for at fremstille Las Vegas som et sted, hvor alting går efter planen.
Las Vegas forsvinder næppe fra filmene
Der er blevet lavet film om Las Vegas i mere end et halvt århundrede, og byen bliver ved med at dukke op.
Måske skyldes det kontrasterne. På den ene side de dyre hoteller, limousinerne og mennesker i festtøj. På den anden side baglokalerne, pengene og alle dem, der forsøger at skjule noget.
Et pokerbord kan bruges til en anspændt samtale mellem Bond og en skurk. Et helt casino kan danne rammen om et kompliceret røveri. Og i en komedie kan en enkelt nat i Las Vegas ende med en tiger på hotelværelset.
Det er svært at forestille sig Hollywood opgive den kulisse foreløbig.
